Koncenton øger sit engagement med Veleta Business Club, og bliver sølvsponsorer i netværket. CEO Peter Krogsgaard Jørgensen og kontaktchef Kenneth Andersen forsætter som deltagere. Vi ser frem til et tættere samarbejde med Koncenton, hvor vi som netværk har mulighed for at formidle gode netværksrelationer videre.
CEO Peter Krogsgaard Jørgensen udtaler "hos Koncenton er vi utrolig glade for at have indgået en sponsoraftale med Veleta Business Club, som vi anser for et meget ambitiøst og professionelt erhvervsnetværk, der tilbyder en fantastisk mulighed for at forene sport og forretning". "Som en af Danmarks største ejendomsinvestorer og udbydere af investeringer i boligprojekter, er vi i daglig kontakt med et bredt netværk bestående af erhvervsledere og beslutningstagere fra mange forskellige brancher – og vi brænder for hele tiden at pleje og udvikle vores relationer". "Vi er sikre på, at dette samarbejde vil give os præcis denne mulighed og glæder os rigtig meget til mødet med en masse spændende mennesker" afslutter han.
Aftalen kommer Veletas deltagere til gode via de kunderelaterede aktiviteter som Koncenton arrangerer, herunder "ambassadørløbet", som Koncenton afholder i samarbejde med Spar Nord i august måned. Koncenton bliver selvfølgelig også vært for et "open Business Club ride" fra sit hovedsæde i Aarhus.