Vinteren er over os, og dagene er blevet så mørke, at bogstaverne på menukortet nærmest begynder at ligne et abstrakt maleri. Kender du det? Man tænker: “Er det den dårlige belysning – eller er det simpelthen alderen, der sniger sig på?”Pludselig har man en arm for lidt, når man forsøger at holde mobilen langt nok væk til at kunne læse beskederne.
Derfor har vi lavet en aftale med Frank Poulsen fra NYT SYN i Silkeborg om en hel aften kun for os. Frank og hans dygtige kolleger står klar til at tage imod os i butikken, hvor vi kan få checket synet. Hvis det viser sig, at briller pludselig er vejen frem – så kan vi jo lige så godt finde os et stilfuldt par på stedet, nu hvor vi alligevel er i butikken.
Frank vil også løfte sløret for, hvad der egentlig sker med synet, når vi får lidt livserfaring med på vejen. Han vil desuden fortælle om reglerne for skærmbriller på arbejdspladsen – til dem, der har opdaget, at skærmbriller er lidt mere nødvendige end de er trendy.
Mens vi hører om synets små forræderier med alderen, sørger vi for lidt god mad og drikke, så vi kan tage det hele med et smil. Lad os gøre synstjekket til en hyggelig aften, hvor vi omfavner, at vi måske ser lidt bedre med briller.
Lad os evt. følges derned.
Der er 14 pladser.