Bliv en del af et hyggeligt cykelarrangement på Mols
Mols er et af Jyllands smukkeste cykelområder og derfor vil vi gerne invitere til et fælles ride fra Karpenhøj. Vi planlægger to forskellige distancer på både landevejen og grus, så alle kan være med. Alle turene er selvfølgelig guidede.
Vi mødes ved Karpenhøj naturcenter, hvorfra der er den smukkeste udsigt ud over Mols. Der er kaffe på kanden og hindbærsnitter inden vi tager afsted.
Efter turen er der lækker grill-frokost med oksekød fra kvæget der går på de lokale enge i Mols fra Menu i Rønde med kartoffelsalat og salat og selvfølgelig en lækker kold øl fra det lokale gårdbryggeri ved Ebeltoft.
Vi har entreret med en lokal guide der står klar med bålet og hjælper dig med at få stegt din bøf perfekt.
Det hele foregår i det fri af hensyn til Covid-19 restriktioner.
Der er adgang til toiletfaciliteter men selvfølgelig ingen bad.
Distancerne er opdelt så alle kan være med. Kortere distancer cykler med lavere gennemsnitshastighed og der bliver lidt mere tid til networking foran bålet med en kold øl. Se distancerne i højre kolonne.
PS!! til de som er en del af Performanceforløbet, er dette arrangement inkluderet, da den normale afgang fra Skanderborg bortfalder denne søndag.