Cykling er ikke bare sport, det er hard core business. Budgetterne på de største hold er eskaleret kraftigt de seneste år.
Anders Damgaard, som idag er partner og Client Service Director i Kompress, var med på rejsen som kommunikationsrådgiver, da Bjarne Riis gennem flere år havde verdens bedste cykelhold, og han var med da Bjarne solgte til Tinkoff. Du får alle de gode historier fra CSC æraen, og hvordan Anders er blevet udfordret når alle de dårlige nyheder om doping skulle håndteres uden skade for sponsorerne.
Anders giver dig også et spændende indblik i hvor meget Tour de France betyder for holdene der deltager. Ligeledes er hele mediebilledet blevet ændret, og de sociale medier har taget over både hvad angår PR for holdene, men også for hvordan de enkelte ryttere agerer og plejer sine egne og holdets medieinteresser.
Kompress løser kommunikations- og PR-opgaver fra strategi til eksekvering og har stærke kompetencer inden for strategisk kommunikation, public relations, public affairs, SoMe, tekst- og videoproduktion, krisekommunikation og employer branding.