Digital transformation:
Mange SMV’er “digitaliserer i blinde”: der købes systemer, men gevinsterne udebliver, og organisationen er ikke klar. Hvad betyder digital transformation og hvordan man omsætter det til en konkret plan.
Selv de bedste digitale projekter lykkes kun, når ledelse og bestyrelse tager aktivt ejerskab. Digital udvikling kan ikke overlades til “IT‑afdelingen” eller én ildsjæl – den skal drives fra toppen.
Sæt fokus på det strategiske ansvar for digitalisering: governance, kultur og kompetencer. Enhver SMV bør være klædt på til at have en plan for hvordan det sikres, at digitalisering er en forretningsopgave og ikke blot et teknisk projekt? Hvordan organiserer vi roller og ansvar, så digital udvikling bliver et fælles ledelsesprojekt – og en konkurrencefordel?
Om oplæggene
1 · AI starter ikke med AI
AI er resultatet af et stærkt datafundament — ikke omvendt.
Taler: itm8 · Andreas Hvejsel Andersen & Anders Solhøj Nielsen
Datakvalitet er det afgørende benspænd for mange virksomheder. itm8 viser, hvordan Microsoft Fabric samler dataplatformen og gør virksomheden AI-ready - fra rå data til beslutningsstøtte. Hør, hvorfor rækkefølgen er afgørende, og hvordan man kommer rigtigt fra start.
2 · Kundecase: Koble — fundamentet før AI
Én dataplatform på tværs af selskaber, systemer og datakilder.
Taler: Koble · Jesper Fuhlendorff & Mads Langberg
Koble valgte datafundamentet før AI. Hør, hvordan koncernen nu samler data på tværs af selskaber, systemer og processer i én dataplatform i Microsoft Fabric - og hvorfor det stærke fundament er forudsætningen for at skalere AI. En konkret fortælling om vejen fra spredte datakilder til ét fælles overblik.
3 · Hvordan omsætter vi AI til forretningsværdi?
Taler: Lasse Rindom, Basico
Oplægget fokuserer på de strategiske valg, forudsætninger og udfordringer, der er forbundet med at implementere og skalere brugen af AI i organisationen, så teknologien skaber varig værdi frem for blot at være et teknologisk initiativ.