Hvordan bliver jeg bedre på cyklen?
Daniel Foder har en lang karriere på cyklen, men også indenfor at teste atleters formåen og performance når det drejer sig om cykling.
Cykling er motion, fællesskab og fornøjelse, men fornøjelsen bliver som regel meget større med et fysisk overskud på træningsturene. Derfor skal vi snakke om hvordan man med få og simple teknikker kan blive bedre på cyklen med den samme træningstid.
På webinaret kommer Daniel med idéer til hvordan man kommer godt igennem træningen i foråret, og gennemgår hvordan og hvorfor man kører intervaller? Træning med watt og/eller puls, restitution og kost er også på programmet.
Webinaret er relevant for alle der bruger cyklen som træningsform uanset niveau og erfaring.